Sådan ser en konkret succesfuld e-commerce marketingstrategi ud

Efter positive tilbagemeldinger på mit oplæg til Digital Markedsføring 2016, inviterede den gode Ib Potter mig til også at holde oplæg på MarketingCamp 2017.

Mit nye oplæg hedder:

Sådan ser en konkret succesfuld e-commerce marketingstrategi ud: Business is King.

Du kan læse min beskrivelse af oplægget herunder, og du kan læse om mig her.

Jeg håber vi ses.

Uddybelse af oplægget

Har du nogensinde haft på fornemmelsen, at nogle webshops har opdaget en magisk formel for succes?

At de ved noget, du ikke ved, men der er ingen der gider fortælle dig hvad det er.

Du gør ellers som eksperterne siger og knokler løs med link building, Facebook remarketing, Google Shopping, splittests, automatiserede e-mail serier, content marketing, influencer marketing, kvalitetsindhold, Snapchat osv.

Men uanset hvad du gør eller hvor hårdt du arbejder, eksploderer salgstallene ikke helt som eksperterne forudsagde.

I dette oplæg giver jeg dig et indblik i en konkret e-commerce marketingstrategi, som jeg med succes har eksekveret i flere større webshops (omsætning >50 mio. kr.).

Jeg kalder den: Business is King.

Lad mig bare sige det med det samme.

Der findes ingen magisk formel, så du får ingen dyre modeller, smarte værktøjer eller nye metoder.

Ingen SEO hacks eller konverteringstips.

Til gengæld får du konkrete indsigter og en klar prioritering, som flytter din forretning, og som du kan gå hjem og tage action på med det samme.

Niveauet er for de mere etablerede webshops og øvede som arbejder med e-handel og kender de forskellige online marketing discipliner. Typisk ejere eller marketingansvarlige.

Mindre og nyere webshops, kan også sagtens få noget ud af det, men de har ofte travlt med at få styr på de mere grundlæggende ting som teknik, produkter, billeder, tage telefoner osv.

Efter oplægget laver jeg et uddybende blogindlæg og deler mine slides.

Om skribenten Henrik Ernst

Hej, og velkommen til mit univers som handler om iværksætteri, forretningsudvikling og personlig udvikling.

Jeg hjælper iværksættere og selvstændige med at bygge succesfulde forretninger, så de kan leve et passioneret drømmeliv med økonomisk frihed.


Lær Henrik at kende