Har du 15 millioner?

af Henrik Ernst Hansen den marts 11, 2010

Dette er vel endnu et godt eksempel på at et godt domænenavn ikke er lig med en en god forretning.

Sex.com blev i 2006 købt af en gruppe investorer (Escom LLC) for 14 mio. dollars, og de lovede i en pressemeddelse at skabe et banebrydende website indenfor den såkaldte “adult entertainment” i USA – en industri præget af hård konkurrence og mange penge!

Escom LLC har dog langtfra været i stand til drive en sund forretning til trods for et meget åbenlyst domænenavn, som nok er ét af de mest eftertragtede i verden. Domænenavnet bliver sat til salg igen i næste uge, og det skal blive spændende at se hvem der tør fortsætte. Grunden er simpel: Escom LLC kunne ikke længere betale lånet de tog for i sin tid at kunne købe domænet!

Det siges, at Sex.com tidligere omsatte for 15.000 dollars om dagen (ca. 5,5 mio dollars om året) hvilket betyder, at de nye ejere alt andet lige burde kunne tjene penge efter 3 år. Dertil skal selvfølgelig tages højde for faktorer som udvikling, konkurrence og markedet generelt, men det er jo nok netop præcis disse ting, der ikke er blevet taget højde for!

Det er ikke længere nok at have et solidt domæne med indhold rigt på søgeord, hvis man vil fastholde trafik og placeringer – slet ikke i USA og slet ikke i en så konkurrencepræget branche! Det kræver udvikling, nytænkning og differentiering at kunne tilpasse sig forandringerne i søgemaskinerne (realtime search, universal search osv.), men det handler i endnu højere grad om brugerne, som stiller større krav end nogensinde før. De stiller sig ikke tilfredse med et godt domænenavn!

Hvis du står med 15 mio. dollars, som du ikke helt hvad ved du skal bruge dem til, kan du jo deltage i auktionen :-)

af Henrik Ernst Hansen

Mit navn er Henrik Ernst Hansen, og jeg er medejer og E-business Strategist i medie- og webbureauet Mindmill. Her rådgiver jeg virksomheder om SEO, Google Adwords, e-handel, konverteringsoptimering, webudvikling og alt andet som relaterer sig til online forretningsudvikling. Jeg har over 8 års erfaring med online markedsføring, og i kraft af mit virke som partner og direktør i Mindmill, brænder mit hjerte naturligvis også for forretningsudvikling, iværksætteri, organisationsudvikling og ledelse.

{ 0 kommentarer… tilføj en nu }

Skriv en kommentar

Forrige indlæg:

Næste indlæg: